Københavnerdialog
En af lokaludvalgenes vigtigste opgaver er at forstå lokale behov og styrke dialogen mellem bydelens københavnere og politikerne i Borgerrepræsentationen. Der findes mange forskellige slags mennesker i København, og lokaludvalgene benytter sig af forskellige strategier og metoder til at få forskellige grupper i tale.
Der findes en bred vifte af metoder til at gøre dialogen med københavnerne både tydelig og engagerende. Lokaludvalgenes sekretariater hjælper lokaludvalgene med at vælge, hvilke metoder der passer til de forskellige målgrupper og projekter.
Herunder finder du eksempler på dialogformer. Listen er ikke udtømmende, men kan bruges som inspiration, hvis du som lokaludvalgsmedlem gerne vil vide mere om københavnerinddragelse.
Københavnerdialog
Fold alle ud
Forskellige former for københavnerdialog
Borgermøde
Borgermøder bliver ofte brugt, når lokaludvalgene eller kommunen vil i dialog med københavnerne. Metoden egner sig til en lang række sager og emner, fx hvis der skal laves en ny lokalplan, som skal i høring. På et borgermøde vil der typisk være et oplæg omkring den givne sag, og bagefter kan deltagerne stille spørgsmål. Metoden egner sig godt i kombination med kommunens digitale høringsværktøj: Bliv Hørt www.blivhoert.kk.dk, hvor borgere og lokale aktører selv kan skrive et høringssvar til den forvaltning, som står for høringen. Borgermøder er åbne for alle og gode, hvis man skal formidle komplekse udviklingsprojekter. Men fordi de ofte afholdes om aftenen i hverdage, kan det være svært for fx børnefamilier at deltage. Man kan derfor ikke regne med, at de folk, som møder op til borgermødet, rent faktisk repræsenterer alle de mennesker som bor i bydelen.
Pop-up aktiviteter
Hvis man vil have folks umiddelbare input om et specifikt sted eller en forholdsvis enkel sag, kan man lave pop-ups eller gademøder. Her kan man fx bruge digitale afstemninger eller korte spørgeskemaer til at indsamle forbipasserendes holdning til aktuelle spørgsmål. Pop-ups og gademøder er velegnede til sager, der er nemme at forholde sig til, og hvor folk ikke behøver dybdegående viden om en problemstilling for at svare. Det er også en god måde at gøre lokaludvalget synligt i bybilledet.
Besøg hos målgruppen
Det kan være en god idé at opsøge og møde folk dér, hvor de er – fx i et ældrecenter, en forening, en ungdomsklub eller på legepladsen eller bænken. Det gælder særligt, hvis man vil have kontakt til grupper, som ellers er svære at få kontakt til. Ved at møde folk på deres egen hjemmebane, gør man det nemt for dem at dele deres tanker og holdninger om en given sag. Deltagerne repræsenterer typisk ikke et bredt udsnit af bydelens beboere, men et udsnit af den målgruppe man er i dialog med.
Sociale medier
Via sociale medier som Facebook kan lokaludvalget informere om projekter og aktuelle sager, ligesom Facebook kan være stedet at starte en hurtig dialog og få gang i debatten. Facebook egner sig i den sammenhæng til at indsamle kommentarer og holdninger fra lokale borgere.
Det er en god idé at bruge sociale medier, hvis man gerne vil indsamle ideer eller have feedback og løsningsforslag til konkrete sager.
Digitale værktøjer, og dermed også sociale medier gør det muligt for københavnerne at deltage, når og hvor de vil. Udfordringen er, at debatter på sociale medier kan være svære at få bredt ud og at styre.
Byrumsforsøg og midlertidige installationer
Hvis man vil udfordre folks vante forestillinger om byrum eller samle input til omdannelse af et specifikt sted i bydelen, kan man installere midlertidige forsøg og løsninger.
En midlertidig installation kan være tidskrævende at etablere og outputtet kan være diffust. Er installationen ikke bemandet, opnår man ikke reel dialog med københavnerne. Derfor er midlertidige installationer ikke velegnet til komplekse sager med stort baggrundsmateriale, og det er en god idé at supplere med fx observationer eller interviews, hvis man vil have et brugbart output.
Digitalt borgerpanel
Det digitale borgerpanel er en inddragelsesmetode, hvor alle bydelens borgere over 15 år kan tilmelde sig. Lokaludvalget kan løbende sende de tilmeldte spørgeskemaundersøgelser om diverse sager – særligt ifm. større høringer, eller undersøgelser af, hvilke udfordringer, der er vigtigst at få løst. Det kan fx handle om, hvad borgerne mener om trafik, parkerne i bydelen eller lokalområdets kulturelle tilbud.
Digitalt borgerpanel
Hvad er et borgerpanel?
Det digitale borgerpanel giver alle borgere over 15 år bosiddende i bydelen mulighed for at svare på spørgeskemaundersøgelser. Hvis man har tilmeldt sig, får man tilsendt spørgeskemaundersøgelser via e-mail. Medlemmerne af borgerpanelet bestemmer selv, hvor mange af undersøgelserne de vil deltage i.
Borgerpanelet er et værktøj til bedre dialog mellem lokaludvalg og borgere
De digitale borgerpaneler gør det muligt at komme i dialog med en stor og mangfoldig skare af bydelens borgere. Også med de borgere, der ikke traditionelt deltager i borgermøder.
Borgerpanelet er særligt velegnet ved større høringer, eller når lokaludvalgene gerne vil have input fra borgerne om, hvad der rører sig i bydelen, eller hvilke udfordringer der er mest centrale at få løst.
Hvad spørges der om?
Tilmelding til panelet foregår via lokaludvalgenes hjemmesider. Man får tilsendt 3-5 digitale undersøgelser om året, og emnerne varierer efter, hvilke indsatsområder lokaludvalgene arbejder med. Det kan fx handle om, hvad borgerne mener om trafik, parkerne i bydelen eller lokalområdets kulturelle tilbud.
Borgernes sikkerhed
Gennemførsel af undersøgelser samt håndtering af data varetages af de enkelte sekretariater. Alle besvarelser behandles fortroligt, og personfølsomme oplysninger vil aldrig blive videregivet til andre - heller ikke internt i kommunen.
De 5 principper for københavnerdialog i København
I Københavns Kommune navigerer vi efter et fælles formål og fem principper i dialogen med københavnerne om udviklingen og driften af byen.
Kommunens formål og principper gælder også for lokaludvalgene, og de skal understøtte, at københavnerne har lyst til at engagere sig i byens udvikling, og får en reel mulighed for at komme til orde.
Vores formål lyder: "Københavns Kommune er i dialog og samarbejder med københavnerne om driften og udviklingen af København, fordi det styrker demokratiet, giver fællesskab og skaber målrettede løsninger af høj kvalitet for København og københavnerne".
De fem principper handler om, at dialog med københavnerne er en kerneopgave, der skal foregå så tidligt som muligt i et sagsforløb, under tydelige rammer, på forskellige, engagerende måder og involvere en relevant mangfoldighed af københavnere. Du kan læse mere om vores fem principper via link nedenfor.
Med ”københavner” mener vi både borgere, som brugere, civilsamfundsaktører, organisationer og virksomheder m.fl. af byen. Hvilke københavnere, der kan være relevante at inddrage, afhænger af den enkelte sag og formålet med inddragelsen.