Københavnerdialog
En af lokaludvalgenes vigtigste opgaver er at styrke borgerengagementet samt dialogen mellem politikerne i Borgerrepræsentationen og borgerne i bydelen. En primær udfordring i forhold til at skabe en bred dialog er, at der er forskel på borgernes forudsætninger og viden i forhold til at indgå i dialogaktiviteter.
Derfor er der forskellige tilgange til at skabe en klar og tydelig dialog, som inddrager borgere og andre lokale aktører, der hvor de er, og som tilpasser niveauet af information og kommunikation ud fra hvem, der gås i dialog med, og hvad, der gås i dialog om.
Herunder kan du finde en kort præsentation af udvalgte dialogformer, en beskrivelse af digitalt borgerpanel som metode og Københavns Kommunes 5 principper for god københavnerdialog.
Københavnerdialog
Vis alle
Forskellige former for københavnerdialog
Klassisk borgermøde
Lokaludvalget inviterer til borgermøde om eksempelvis en ny lokalplan. Mødet foregår et offentligt tilgængeligt sted i bydelen, fx en skole eller lignende. Lokaludvalget fremlægger sagen for deltagerne og har også inviteret grundejere, forvaltningspersoner og lignende til at uddybe sagen og eventuelle konsekvenser for lokalområdet. Deltagerne har som regel spørgetid efter præsentationerne.
Metoden egner sig til sager af kompleks karakter, eksempelvis en ny lokalplan som lokaludvalget har i høring. På mødet præsenteres komplekse problemstillinger, og borgerne har som regel mulighed for at give deres mening til kende ved korte kommentarer. Metoden egner sig godt i kombination med kommunens digitale høringsværktøj: Bliv Hørt www.blivhoert.kk.dk, hvor borgere og lokale aktører selv kan skrive et høringssvar til forvaltningen. Det klassiske borgermøde har det med at tiltrække en bestemt type borgere – dem som i folkemunde kaldes for: Tordenskjolds soldater. Borgermøderne afholdes ofte om aftenen på hverdage, hvor børnefamilier med små børn eksempelvis har svært ved at deltage. Det er derfor ofte en bestemt målgruppe, som deltager i denne type dialog
Pop-up aktiviteter/gademøde
Lokaludvalget går på gaden med kaffevogn eller lignende og et specifikt emne, lokaludvalget gerne vil have en umiddelbar respons på fra borgerne. Metoden giver mulighed for at indsamle forbipasserendes holdning til aktuelle spørgsmål eksempelvis ved spørgeskemaer, stemmesedler med mere. Metoden er velegnet til enkle sager, der er nemme at forholde sig til, da deltagerne ikke er forberedte på inddragelsen. Metoden skaber god synlighed og kan være med til at skabe genkendelighed.
En fordel er, at man fanger københavnerne der, hvor de er, samtidig med, at man kan nå ud til mange forskellige mennesker på kort tid. Metoden giver som udgangspunkt ikke mulighed for længerevarende dialog eller udveksling af holdninger borgerne i mellem. Ulempen kan være, at det er meget umiddelbare og måske også ureflekterede holdninger, der kan komme på bordet via denne metode – hvilket kan genere inputs, som det kan være svært at bruge i praksis. Metoden kræver mod i forhold til at kontakte fremmede mennesker på gaden.
Besøg hos målgruppen
Metoden inddrager københavnerne i deres vante omgivelser. Man møder dem der, hvor de befinder sig – fx i et ældrecenter, i foreningen, en ungdomsklub, på en legeplads eller på bænken. Metoden giver mulighed for at få kontakt til grupper, som ellers er svære at få kontakt til og møde dem på deres hjemmebane.
Deltagerne repræsenterer ikke et bredt udsnit af borggere – men en relativ homogen gruppe alt efter, hvilken forsamling, der besøges.
Besøgene er rettet mod en specifik målgruppe – og vil være velegnet til at komme i kontakt med borgere, der er svære at nå som eksempelvis børn og unge, socialt udsatte, ressourcesvage samt borgere med anden etnisk baggrund.
Sociale medier – eksempelvis Facebook
Via sociale medier som Facebook kan lokaludvalget informere om projekter og aktuelle sager, ligesom Facebook kan være stedet at starte en hurtig dialog og få gang i debatten. Facebook egner sig i den sammenhæng til at indsamle kommentarer og holdninger fra lokale borgere.
Det er velegnet til udviklingsprocesser, hvor man kan trække på borgernes idéer, samt til konkrete sager, hvor borgerne kan komme med feedback og løsninger.
En fordel ved at bruge Facebook er, at borgerne kan deltage, når og hvor de vil – herved er der mulighed for at få fat i borgergrupper, der ellers er svære at nå. Udfordringen er, at debatter på Facebook kan være svære at styre. En debat kræver ofte, at opslagene kommenteres for at holde liv og dynamik i debatten. Yderligere kan det siges at være en stor fordel at kende til Facebooks struktur, brugerinteraktion og algoritmer for eksempelvis at generere likes.
Midlertidige installationer
Metoden inddrager københavnerne i det offentlige rum via en midlertidig installation eller omdannelse. Installationen kan variere i tidsperiode. Hvis det er over en længere periode, kan de forbipasserende komme med forslag eller bud på løsninger til en specifik udfordring.
Metoden er velegnet til sager, der omhandler fysiske tiltag – som eksempelvis omdannelse af et kendt byrum. Metoden er også velegnet som idégenerende – da man med forholdsvist få tiltag kan udfordre vante forestillinger om et byrum eller lignende.
En midlertidig installation kan være tidskrævende at etablere og outputtet kan være diffust. Er installationen ikke bemandet, opnår man ikke dialog med københavnerne. Det er ikke velegnet til komplekse sager med stort baggrundsmateriale.
Midlertidige installationer egner sig til en bred målgruppe ved at foregå synlige steder i bydelen med meget passage.
Metoden kan på den måde henvende sig til grupper, som ellers kan være svære at nå.
Digitalt borgerpanel
Hvad er et borgerpanel?
Det digitale borgerpanel er en inddragelsesmetode, hvor alle borgere over 15 år bosiddende i bydelen kan tilmelde sig et panel, der løbende bliver stillet spørgsmål om bydelen. Det foregår digitalt ved, at medlemmerne i panelet får tilsendt spørgeskemaundersøgelser til deres e-mail. Det er frivilligt hvilke og hvor mange af undersøgelserne, medlemmerne af panelet vil deltage i.
Borgerpanelet er et værktøj til bedre dialog mellem lokaludvalg og borgere
Lokaludvalgene har med de digitale borgerpaneler fået et værktøj, der gør det muligt at komme i dialog med en stor og mangfoldig skare af bydelens borgere. Også med de borgere, der ikke traditionelt deltager i borgermøder.
Borgerpanelet er særligt velegnet ved større høringer, eller når lokaludvalgene gerne vil have input fra borgerne om, hvad der rører sig i bydelen, eller hvilke udfordringer der er mest centrale at få løst.
Hvad spørges der om?
Tilmelding til panelet foregår via lokaludvalgenes hjemmesider. Herefter vil man få tilsendt 3-5 digitale undersøgelser om året. Emnerne vil variere alt efter, hvilke indsatsområder lokaludvalgene arbejder med. Det kan fx handle om, hvad borgerne mener om trafik, parkerne i bydelen eller lokalområdets kulturelle tilbud.
Borgernes sikkerhed
Gennemførsel af undersøgelser samt håndtering af data varetages af de enkelte sekretariater. Alle besvarelser behandles fortroligt, og personfølsomme oplysninger vil aldrig blive videregivet til andre - heller ikke internt i kommunen.
De 5 principper for københavnerdialog i København
I Københavns Kommune navigerer vi efter et fælles formål og fem principper i dialogen med københavnerne om udviklingen og driften af byen.
Formålet og principperne skal i samspil understøtte, at kommunen som helhed til stadighed bliver bedre til at tilrettelægge og træffe kvalificerede beslutninger omkring københavnerinddragelse. Så københavnerne oplever en god dialog og ser et formål med at involvere sig i byen sammen med os.
Vores formål lyder: "Københavns Kommune er i dialog og samarbejder med københavnerne om driften og udviklingen af København, fordi det styrker demokratiet, giver fællesskab og skaber målrettede løsninger af høj kvalitet for København og københavnerne".
De fem principper handler om, at dialog med københavnerne er en kerneopgave for os, og at vi arbejder for, at den skal foregå så tidligt som muligt i et sagsforløb, under tydelige rammer og vilkår for dialogen, på forskellige engagerende måder og med en relevant mangfoldighed af københavnere. Du kan læse vores fem principper via link nedenfor.
Med 'københavner' mener vi såvel borgere, som brugere, civilsamfundsaktører, organisationer og virksomheder m.fl. af byen. Hvilke københavnere, der kan være relevante at inddrage, afhænger af den enkelte sag og formålet med inddragelsen.