Information til partierne

Alle partier, som bliver valgt ind i Borgerrepræsentationen ved kommunalvalget, kan udpege et lokaludvalgsmedlem og en suppleant til hvert lokaludvalg

En medlemsplads i lokaludvalgene giver partierne mulighed for at komme helt tæt på københavnerne i de enkelte bydele. På den måde kan partierne komme helt tæt på det lokale liv og få indblik i, hvad der rører sig i den pågældende bydel. På den måde får partierne mulighed for at påvirke den enkelte bydel, og kan samtidig op- eller udbygge det lokale bagland. 

Overvejelser ift. udpegning

Fold alle ud

Det er en fordel, hvis personen

  • Har lyst til samarbejde med partiet på rådhuset.​

  • Har interesse i bydelens udvikling og i at forbinde det lokale med arbejdet på Rådhuset og omvendt. 

  • Har interesse for københavnerinddragelse og netværkssamarbejde i lokalområdet.​

  • Vil arbejde for at udvikle byens nærdemokrati.​​

  • Har lyst til at samarbejde og indgå i fællesskabet i lokaludvalget.​​

  • Har tid til at gå aktivt ind i arbejdet og er mødestabil.

Hvad kræver det at være lokaludvalgsmedlem for et parti?

  • Lokaludvalgsmedlemmer bliver valgt for en fireårig periode, og man skal kunne se sig selv sidde fire år.​

  • Man skal deltage i typisk 1-3 aftenmøder om måneden. Det svarer til ca. 7-10 timer inkl. forberedelse.​

  • Det er godt at have bred interessere for sin bydel og for at inddrage og repræsentere de lokale københavnere og interesser.​

  • Man skal lyst til fællesskab og samarbejde med andre lokaludvalgsmedlemmer, sekretariatet og egen partigruppe i Borgerrepræsentationen.​

  • Som nyt medlem deltager du på et fagligt spændende og social introforløb med blandt andet workshop om samarbejde, faglige oplæg om miljø, nærdemokrati og lobbyisme samt sommerfest.

Regler for udpegning af politiske repræsentanter

Udpegning af politiske repræsentanter til lokaludvalg sker hvert fjerde år umiddelbart efter kommunalvalget. ​

Alle partier udpeger 1 medlem og 2 suppleanter til hver af kommunens 12 lokaludvalg. ​
 ​
Det enkelte parti beslutter, hvem der skal repræsentere partiet i lokaludvalgene, og der er ikke krav om medlemskab af partiet. ​

Der er to kriterier for udpegningen. Partiets repræsentanter skal være:

  1. villige til at modtage hvervet. ​
     
  2. bopælsregistreret i det pågældende lokaludvalgsområde. ​

Det er partiet på rådhuset, der formelt set har ansvaret for udpegningen, men partiet kan i praksis beslutte sig for at lade en anden, fx en fra den lokale partiforening, forestå udpegningen. Partiet på rådhuset kan, grundet det formelle ansvar og hvis det skulle blive aktuelt, tilsidesætte baglandets ønsker/interesserer til udpegningen. ​

Deadline for indmelding af repræsentanter

Tirsdag den 6. januar 2026: Deadline for partiets kontaktperson for dialog og indmeldelse af navne til BR-sekretariatet.

Onsdag den 18. februar 2026: Deadline for politiske repræsentanter til BR-sekretariatet.

BR-sekretariatet verificerer herefter, at de indmeldte navne opfylder kriteriet om bopælspligt via cpr-registret.​

Borgerrepræsentationen skal ikke godkende, men orienteres om, hvem partierne har udpeget. Det sker på samme Borgerrepræsentationsmøde i marts 2026, som det digitale valg af foreningskandidater indstilles til godkendelse.

Tidsplan for valg og konstituering af nye lokaludvalg 2026

Den 23. januar: Tilmeldingsfrist for foreningskandidaters opstilling til Lokaludvalgsvalg 26.​

Den 16. februar: Tilmeldingsfrist for foreninger til afstemning til valget. ​

Den 23. februar-9. marts: Afholdelse af digitalt valg af foreningskandidater.​

Den 26. marts: Borgerrepræsentationen behandler indstilling om medlemmer og suppleanter til lokaludvalg (foreløbig dato).​

April: Konstituerende møder i de enkelte lokaludvalg.​